26/11
Den sidste uge er gået med forberedelsen af undervisningen i januar og strukturen for hele semestret.
Det overordnede faglige fokus for projektet er business design og projekt design. Disse to fagligheder organiseres på den måde, at mål og outcome for projektet relaterer sig til et business design fokus. Det praktiske arbejde med projektet udfolder sig under projekt design fagligheden.
Tilsvarende vil der blive to eksamener i afslutningen af forløbet.
En eksamen forholder sig til projekt design fagligheden og kommer til at indeholde jeres redegørelse for, hvordan i løste den stillede opgave. Hvad gjorde vi? Hvordan klarede vi de udfrodringer vi mødte undervejs? Hvordan agerede vi i den cubanske virkelighed? Hvordan organiserede vi os? etc.
Den anden eksamen bliver præsentationen af business design projektet, og altså dermed præsentationen af den virksomhed, som bliver resultatet af projektet. Jeg forestiller mig en form, hvor i kan præsentere en forretningsplan for investorer og kunder. Forestil jer et arrangement med et panel bestående af en person med ansvar for uddannelsesmidler i FN, en mere fra Danida, en repræsentant fra regeringen i Mozambique og en projektchef fra Ibis. I præsenterer jeres forretningsplan og diskuterer med panelet, hvordan jeres virksomhed vil kunne bidrage til at forbedre uddannelsessystemerne i tredie verdens lande.
Jeg arbejder videre med planlægningen af semestret udfra et overordnet projekttema, som hedder "Universidad para todos" og et fagligt fokus, som beskrevet ovenfor. (Se oplæg til UndervisningsPlan)
18/11
Mens i sidder og kæmpper med jeres procesopgaver er jeg ved at komme rigtigt godt i gang med undervisningsplanen for semestret. Det bliver super spændende. Hele rammen for semestret og projektet er et forretningsudviklings-projekt. Så det faglige fokus kommer til at rumme et meget udfordrende stykke projektarbejde i international kontekst og et meget klart defineret udviklingsprojekt for en fjerde sektor virksomhed.
Jeg vil give jer en briefing om hele forløbet på vores møde den 26/11.
Billetterne er ikke booket endeligt endnu, men det ligger fast, at vi kommer til at flyve fra København over Paris til Havana og jeg er næsten sikker på at datoerne bliver: udrejse den 15/2 og hjemrejse den 17/5.
¡Hasta la victoria, siempre!
15/11
Jeg er nu sammen med Karin ved at sikre os flybilletterne til Cuba. De endelige datoer ligger dog endnu ikke helt fast.
Marcel skriver (som svar på min melding den 12/11): Everything is and will be OK! Jeg beder ham om at komme med specifikke kommentarer til mine punkter.
Jeg har indkaldt hold 10 til en Cuba-dag den 26/11. Formålet er at give alle en mundtlig status og få input fra holdet for at klæde mig bedst mulig på til min rejse til Cuba den 3/12, hvor jeg skal møde vores kommende samarbejdspartnere og se på indkvartering.
12/11
Det ville være rart at kunne mødes med hele hold 10 for at drøfte, hvilke skridt, der skal tages nu. Jeg har besluttet at gå et skridt videre med projektet "Universidad para todos" udfra det formål, der er formuleret her på wiki'en (se UniversidadParaTodos).
Følgende melding er sendt til Marcel:
Dear Marcel,
Our general opinion about your proposal is very positive. We like the project and the perspectives it holds. This means, that we would like to go ahead in negotiations about a more detailed plan based on the document you sent me.
Right now I have following comments:
1. PURPOSE AND ROLES
We need to define precisely the purpose of the project "Universidad para todos" and the roles of the KaosPilot students and the universities in Cuba in relation to their work with the project.
2. ACTIVITIES
The work of the KaosPilot students in relation to the project "Universidad para todos" must cover research, concept development and some kind of pilot implementation.
3. ORGANIZATION
Activities should be organized in a very flexible way. Instead of detailed programmes with activities we want to work with self-organizing project groups involving KaosPilot students, students from the cuban universities (from departments of theory of education, IT, TV-production ...).
4. LANGUAGE COURSE
It would be a good ideal to include half day spanish language courses during the first 3-4 weeks of the programme.
5. WORK FACILITIES
We need access to classrooms/office facilities during out stay in Havana.
6. ACCOMODATION
I really like the idea of the KaosPilot students staying with cuban students in the university residences. But we might have to look at other options for the time the group stays in Havana.
7. ARRIVAL AND DEPARTURE WEEKS
We will not plan too many group activities but let the students spent some time discover Havana on their own.
8. BUDGET
We need to discuss in detail what is included in the budget you have proposed and what additional costs we need to take into account.
QUESTIONS':
1. ABOUT THE "UNIVERSIDAD PARA TODOS" PROJECT
- What is the history of the project? I have the impression that it is part of a running distance learning programme, what is the status of the running programme?
2. ID-CARDS
- Can out students get a Carnet? (student ID-card)
3. ACCOMMODATION FOR THE KAOSPILOT STAFF
Two staff members from the KaosPilots (professors) will come with the students to Cuba. They bring with them two children and other people will visit us during the project period. Is it possible to rent a house for the whole period where the staff and their fanilies can stay (4-8 persons).
I will get back to you by the end of next week with more detailed proposals for the planning as preparation for our meeting in the week 3-11/12 in Havana.
Un abrazo Paul
(Slut på besked)
Iøvrigt går vi efter at booke billetter så snart vi har en rimelig pris.
8/11
Jeg har modtaget en mail fra Marcel, hvor han skriver, at han regner med, at vi vil kunne plalægge programmet således, at vi får den fleksibilitet, vi søger. Der er desuden kommet et bud på et budget for et samlet engagement med undervisningsministeriet, som omfatter indkvartering på universitetet, mad, undervisningsfaciliteter og transport. Fordelen ved at bo på universitetet er, at vi kommer i direkte berøring med studiemiljøet i Havana.
Det er meningen, at jeg skal se mulige indkvarteringssteder, når jeg tager på researchtur til Havana den 3/12. Her skal jeg ligeledes møde de personer, som er ansvarlige for at koordinere aktiviteterne i forbindelse med projektet fra undervisningsministeriets og universiteternes side.
Jeg har lagt et dokument med kontakter vi har i Cuba (og skandinaviske Cuba-forbindelser) ud på wiki'en (se CubaKontakt).
5/11
Jeg fokuserer indsatsen på at sikre størst mulig frihed i forbindelse med vores officielle projekt. Marcel lader til at forstå, hvad jeg mener, når jeg argumenterer for, at projektet ikke må være for styret af cubanerne og at vi selv skal skabe indholdet.
Mine hovedpunkter, som er kommunikeret til Marcel via mail er:
- Desired outcome: Vi ønsker at nå gennem faserne research, udvikling af et concept og implementering af en pilot.
- How we work: Vi skal selv udvikle indholdet af projektet baseret på interaktion med mennesker og organisationer på Cuba. Forelæsninger er kun interessant, når de er fokuserede og meget relevante for emnet (og i begrænset omfang).
- Time for other activities: Vi skal så vidt muligt selv planlægge vores tid.
3/11
Både Learning Zone mødet og Studienævnsmødet blev afsat til at diskutere Cuba outpost. Anne var som eneste fremmødte studienævnsrepræsentant fra holdene med i diskussionen. Christer deltog også.
Formålet med denne snak var at diskutere det pædagogiske perspektiv for projektet (Hvor skal fokus placeres? Hvordan får vi det til at passe ind i studieordningen?) samt at diskutere strategien for Marcels arbejde med at fremme vores officielle projekt (Hvordan skaffer vi os det bedste projekt for hold 10?).
Jeg gik ind i mødet med mange bekymringer omkring det officielle projekt med undervisningsministeriet på Cuba (UniversidadParaTodos, fra nu af kaldet UPT). Jeg var bange for, at projektet indeholder for meget ekstern styring og at der er stor risiko for, at vi ikke kan komme til at arbejde på vores egen måde.
Et alternativ til UTP er at søge nogle projekter i kulturministeriet, hvor vi allerede har nogle kontakter og muligvis også et formuleret behov om at gørre noget for bevarelsen af det nationale cubanske musikarkiv.
For at få noget mere overblik lavede vi en SWOT på UPT:
Threats:
For meget ekstern styring (alt er planlagt for os)
Vi bliver brugt til propaganda
Manglende forståelse for vores pædagogik
Opgaven er ikke udfordrende nok
Det er ikke muligt at gennemføre projektet
Vi kan ikke bo samlet
Vi får ikke udrettet noget
Problems:
Dårlig kommunikationsinfrastruktur (især når vi i perioder skal spredes rundt i landet)
Mangel på penge og udstyr
Sprog (vi taler ikke spansk)
Strengths:
Der er opgave til alle
Projektet drejer sig om læring
Mange kulturmøder (vi bor og arbejder sammen med studerende i hele landet)
Vi kan ikke undgå at lære noget
Opportunities:
"The big hairy goal" (med dette projekt får vi mulighed for at sigte efter stjernerne. Læs mere på idésiderne: UniversidadParaTodos)
For mig blev diskussionen om UPT virkelig interessant, da Christer fortalte om de muligheder han så for at bruge projektet som udgangspunkt for at starte en virksomheder, der skulle arbejde med rådgivning og implementering af fjernundervisningskoncepter i udviklingslande. UTP projektet i Cuba skulle da have som formål at levere det første koncept og den første pilotimplementering samt eventuelt den første beskrivelse af forretningsgrundlaget for en sådan virksomhed.
Det vi sige, at projektet pludselig peger langt ud over Cuba. Det er undervisning i den tredie verden det drejer sig om. Og vores mål er ikke længere at lave et godt projekt på Cuba, men at bruge arbejdet og erfaringen på Cuba til at skabe grundlaget for en (4. sektor) virksomhed, der arbejder med alle udviklingslande. Det ville være "the big hairy goal".
En anden vigtig hændelse er, at jeg har fået svar fra Omar i kulturministeriet i Havana. Han sendte en meget venlig og imødekommende mail og jeg vil nu forsøge at komme til at tale med ham i telefonen. Projektet, der muligvis ligger hos ham, drejer sig om bevarelsen af det nationale musikarkiv i Cuba. Jeg har endnu ikke fået nogen informationer om der er kød på det.
2/11
Jeg har haft en livlig mailkorrespondance med Marcel i Cuba, Morten i Norge og Christer i Danmark. Marcel er ved at gøre vores officielle projekt klar og jeg har fokus på at sikre, at vores rammer bliver så løse som overhovedet muligt. Diskussionen med Morten og Christer har drejet sig om, hvorvidt Marcels arbejde giver os den rigtige platform for vores projekt eller vi bliver nødt til at skifte strategi.
Det officielle projekt er ved at blive forankret i undervisningsministeriet. For at skabe et muligt alternativ har jeg forsøgt at komme igennem til vores (Micks) kontakt i kulturministeriet (Omar López Lobaina). Mine telefonopkald er dog ikke gået igennem. (Her mærker jeg virkelig omfanget af den praktiske del af vores udfordring. På 80-100 opkaldsforsøg er det lykkes mig at få en ringetone i den anden ende fem gange. Men stadig ingen svar.) Jeg sendte i fredags en mail med en opfordring til Omar om at tage kontakt.
Det viser sig, at Cubas tidligere ambassadør i Norge, Guillermo Velazquez, sidder i en stilling i samme afdeling som Omar, så jeg forsøger nu også at etablere kontakt ad denne kanal.
I morgen kommer Christer til frokost med Learning Zone. Formålet med mødet er at diskutere mulige strategier for at skabe den bedst mulige platform for outposten på Cuba. Jeg orienterer jer om udbyttet af diskussionen i denne projektlog.