Forslag til ændring af beboersammensætning i almene boligområder.
Af: Anders Cornelius Maltha Winther. Studerende ved Århus Universitet, og beboer af Bispehaven – Dansk ghetto.
Da jeg læste i avisen om Rikke Hvilshøjs planer om nedrivning af belastede boligområder var min reaktion delt. Delt, fordi hun selvfølgelig har ret i at der ikke vil være noget ghettoproblem, hvis alle ghettoer blev revet ned, men på den anden side synes at glemme, at der rent faktisk er tale om nogle særdeles rummelige boliger, der både er billige og oftest godt placeret. Det eneste problem der reelt set er ved dem, er at det markante flertal af indbyggerne er marginaliserede på den ene eller anden måde. Og alt andet lige kan resultatet af fem tusinde marginaliserede mennesker på samme sted kun blive ulykkeligt.
Målet er altså at ændre beboersammensætningen i de danske ghettoer og gøre dem attraktive. Men hvordan gøres det? Ved at bruge adskillige millioner på ”begrønning” og udbygning af fælles faciliteter, som man gør i Bispehaven? Nej. Det kommer ikke til at ændre noget som helst. Normale mennesker, med arbejde og børn, vil stadig holde sig langt væk, da denne investering ikke vil ændre på det faktum at ghettoen er fyldt med drenge, der intet fornuftigt har at give sig til, og derfor vil smadre alt, der ikke lige bliver holdt øje med.
Hvem kan vi så få til at flytte ind? De studerende! De tre store ghettoplagede byer, København, Århus og Odense har alle meget en meget stor befolkningsandel der er studerende, og som ville elske muligheden for lejligheder af den størrelse. På en SU kan man normalt ikke få mange kvadratmeter, ej heller kan man få lejligheder med selv de mest basale fornødenheder. Således er det ikke unormalt at man som studerende har bad i kælderen, som deles med ti-tolv andre. At komme til at bo i en lejlighed i den størrelsesorden og med de luksusvarer de almene lejligheder reelt er, vil for en fattig studerende (og jo, vi ER fattige) være en enestående mulighed. Således betaler jeg selv 1650 kroner om måneden for at bo i en kæmpe lejlighed sammen med fire andre. Mine studiekammerater betaler i snit omkring tusinde kroner mere, for markant mindre plads. Hvorfor er der så ikke flere der gør som jeg? Jo, først og fremmest er det de færreste der ved hvordan man gør. Jeg ved det heller ikke, rent juridisk i hvert fald. De bofællesskaber der eksisterer herude er alle dannet for mange, mange år siden, og har efterfølgende kørt på autopilot, med løbende udskiftninger i beboere. Mit bofællesskab har eksempelvis eksisteret i fjorten år.
Hvad man som minister kan gøre for at fremme udviklingen af langt flere bofællesskaber for studerende i socialt belastede områder er meget enkelt. Alle universitetsbyerne har centrale kontorer, der koordinerer hvem der skal bo i hvilke kollegieværelser. Disse kontorer skal have den opgave, at tilbyde juridisk og praktisk hjælp til studerende, der som gruppe på fire til seks individer vil danne deres eget bofællesskab i almennyttige boligbyggerier. Disse grupper skal naturligvis positivt diskrimineres, således at de kommer foran socialt svagere ansøgere, da tilstedeværelsen af ambitiøse, velfungerende mennesker vil have en særdeles solid effekt på et område, hvis eneste kontakt med danskere normalt ellers enten er med anonyme myndigheder eller alkoholikere.
Igen, kort:
1) En gruppe studerende tager ned på kollegiekontoret, der laver en boligforening/bofællesskab for dem, med alt hvad der dertil hører af jura og formalia.
2) Kollegiekontoret kontakter den lokale boligforening, som putter ansøgningen til bolig fra den nystartede forening foran socialt svagere ansøgere.
3) Boligforeningen kører herefter på autopilot, og styrer selv hvem der flytter ind og ud, ligesom de selv kommer til at stå for indbetaling af husleje. Er der problemer, kontaktes kollegiekontoret, som så må træde til.
4) Langsomt forøges koncentration af ressourcestærke mennesker i ghettoen, og en positiv udvikling kan begynde.
Jeg håber i vil tage mit forslag seriøst. Det er måske ikke korrekt skrevet, men det er godt, og vil i det lange løb betyde farvel til socialt svage områder i Danmark.
Venlig hilsen
Anders Cornelius Maltha Winther Bispehavevej 31, 6. TV 8210 Århus V
TLF: 60 76 83 27