Der er unge danskere, der bærer en forfærdelig byrde så hemmelig og uacceptabel, at de ofte selv ikke kan eller vil anerkende den: De er ensomme. Disse unge, tilhørende en generation med et selvbillede som unikke, stærke og selvsikre, er ensomme. Hvor mange det drejer sig om, ved ingen. Estimater går lige fra otte til treogtredive procent af en årgang, men disse tal er usikre, da der aldrig 
er blevet foretaget undersøgelser af omfanget af unges ensomhed. Emnet har enten været for pinligt at debattere, eller for vanskeligt, fordi meget få unge vil indrømme deres ensomhed, da en sådan indrømmelse vil få dem til at fremstå som en form for sociale tabere.
Signe Ventzel, 24 og medicinstuderende på 10ende semester ved Aarhus Universitet, tager imod på sit kollegieværelse. Hun smiler venligt, undskylder rodet i sit pinligt rene hjem, byder på te, og fortæller, i kraft af hendes rolle som PR-ansvarlig for Ventilen; et mødested for ensomme unge, om sine oplevelser med disse: ”Det er meget tabubelagt, og derfor har Ventilen to hovedformål. Det ene er at give de ensomme unge et mødested, det andet er at skabe debat om det her, for ligesom at afmystificere det på en måde”.
”Mange af de unge der kommer derned (i Ventilen) har gået i lang tid og taget sig sammen, da det er en stor overvindelse for dem”, fortæller hun. ”De har typisk hørt om ventilen lang tid før de kommer. Nogle venter et helt år! Ofte har de fået et skub hjemmefra, fra familien, før de endelig tropper op”.
Tit har selv de frivillige på Ventilen, trods deres bestræbelser på afmystificering, svært ved at bruge ordet ”ensom” om stedets brugere, da dette ord ganske enkelt bare er for tabubelagt, og måske ville kunne skræmme de besøgende væk, som i forvejen for langt de flestes vedkommende har et langt liv med nærmest kronisk usikkerhed bag sig. Den typiske ensomme findes ikke, da alle er meget forskellige. Nogle gennemgående ting der dog er, er at den ensomme for det meste har døjet med sin ensomhed i store dele af hans eller hendes liv, hvis ikke hele livet. Disse kronisk ensomme mennesker har, grundet understimulering og usikkerhed, en udbredt mangel på forståelse for sociale spilleregler, mens de higer efter den opmærksomhed, de er så uvante med at få.
Deres ensomhed er ofte opbygget ved at de igennem en periode af deres liv på den ene eller anden måde er blevet isoleret, ved ikke at blive optaget i dannede grupperinger i skoler, institutioner og så videre, eller ved selvvalgt isolering grundet personlige problemer, såsom pårørendes død, forældres skilsmisse eller misbrugende familiemedlemmer. Ensomheden er så gået hen og blevet selvforstærkende, da den manglende bekræftelse fører mere usikkerhed med sig, som igen vil føre til større problemer med at indgå i sociale netværk. Det menes således, at ensomme unge senere henne i livet vil komme til at fylde uforholdsmæssigt meget i blandt andet Ældresagens opgørelser over ensomme ældre, da ensomhed bliver en ond cirkel, der kun fører mere af samme med sig. Således viser Ældresagens rapporter at uforholdsmæssigt mange af de ældre, der klager over ensomhed, også var ensomme som yngre.
Til spørgsmålet om det så hjælper at komme ned i Ventilen for de ensomme unge, svarer Signe: ”Ja!”, og fortsætter: ”Når de ensomme kommer første gang, er de meget usikre. Men de begynder gradvist at turde mere, og lade deres mening blive hørt. Langt de fleste kommer igen hver gang, hvilket de nok ikke ville gøre hvis de ikke følte de fik noget ud af det!”
Tak til: Signe Ventzel, Susanne Juul Nielsen og Sarah Hur Stæhr: Alle tre frivillige ved Ventilen Litteratur: Ung og Ensom, udgivet af Ventilen som debatoplæg til emnet: Ensomhed. Trods ihærdige forsøg har det ikke været muligt at få en ensom til at udtale sig.